Mikkel Bryde

Mikkel Bryde

Mikkel er cand. spillemand oplært af fru Steinway og videreuddannet i flere orkestre og på scener over hele Danmark. Mikkel gør ikke forskel på sorte og hvide tangenter. De får tæv efter noder, og så kan han også synge. Temmelig fremragende, faktisk. Den korthårede keyboardspiller og sanger mestrer desuden både svejseapparater, loddekolber og kugleramme, så han er på mange måder en uundværlig del af trioen Tailors. Mikkel blev optaget i bandet i 1990 og efter et årtis tro tjeneste fulgte 12 år som hvilende medlem. Nu er han tilbage for fuld udblæsning i det han selv kalder for en livsstil.

Lars Pedersen

Lars Pedersen

Når trioen hedder Tailors, så må Lars have titlen The Tailor. Som den eneste af de tre har han været med helt fra starten i 1978, og han bliver bare bedre med årene. Han er guitaristen, der både elsker at underholde publikum og at udfordre sig selv. Lars er perfektionist om en guitarhals og en guitarsolo fra hans hænder skal helst være så tæt på originalen som overhovedet muligt. Og så er Lars beviset på, at man sagtens kan lære noget nyt, selvom man er erfaren. Senest har den hærdede lead-guitarist kastet sig over tangenterne og han har tidligere eksperimenteret med alt fra syrerock til big band-musik.

Janni Korff Andersen

Janni Korff Andersen

Janni er trioens nyeste og mest langhårede medlem. Hun har optrådt i mange orkestre og på scener fra Ringkøbing til Rønne i mere end 17 år. Udover en forrygende sangstemme og et udpræget showgen, så har Janni også talent for at opdrage fremtidens stjerner. Når hun ikke selv står står på scenen med mikrofon og akustisk guitar, så underviser hun i musik på en privatskole i Kolding. Men de håbefulde unge skal kæmpe hårdt, hvis de har ambitioner om at stjæle hendes rampelys. Det er nemlig der, hun har det bedst, og det får publikum at mærke. Hun er heller ikke for fin til at besøge dem på dansegulvet.